Fri fragt på ordrer over 999 kr.

Smukke unika tæpper til væggen.

Processen

Alle mine vægtæpper er håndtuftede med tuftepistol.

Hver enkelt tæppe er unikt og kræver omhu og tid fra start til slut.

Processen starter altid med grundige overvejelser omkring motiv og farvevalg af garn. Jeg tegner så mit motiv på bagsiden af et opspændt lærred. Derefter skyder jeg uld- eller akrylgarn ind med tuftepistolen, der samtidig klipper garnet over og efterlader lange luv på forsiden. Udtrykket på for-og bagside er forskelligt, og det er altid spændende at se det endelige resultat på den modsatte side. Undervejs sørger jeg for, at de forskellige elementer i mit motiv bliver formet ved at klippe og få garnenderne hen, hvor jeg ønsker det.

Når tæppet er tuftet færdigt, kommer jeg lim på bagsiden, så de mange garnender bliver, hvor de skal. Herefter trimmer jeg tæppet, så det overskydende garn skæres væk, og tæppet bliver ensartet. Jeg markerer overgangene på tæppets farver og skiller de luv ad, der har viklet sig ind i hinanden.

Så er der kun tilbage at lime bagbeklædning på, lime snor rundt i kanten som den sidste finish samt montere et billedophæng. Det er en tidskrævende proces, der fra start til slut tager mellem 15 og 40 timer afhængig af vægtæppets størrelse og motiv.


Ikke to tæpper er ens, men hver især eller sammen bringer de hygge, varme og farve til hjemmets vægge.

Loading...
Loading...

Raaholts tuft
raaholt1975@hotmail.com
raaholtstuft.dk
Tirsbæk Søvej 29
7120 Vejle Øst
Logo




MobilepayVisaMastercardDankort
Alle rettigheder forbeholdt Raaholts tuft © 2026.
Start din egen webshop med SHUPKøb kunsthåndværk online på Yoko.dk